Nyheder

flerenyheder

Iveco hybridbiler skrald web
Bache A/S, der er autoriseret Iveco-forhandler i Aarhus, har som de første i Danmark leveret to Iveco hybridbiler til bæredygtig transport.

Aarhusianerne kan derfor opleve de to hybridbiler hente storskrald tidligt om morgenen. Bilerne kører lydløst rundt i electric mode, så man skal stå klar for at opdage dem.

Se nyheder og grønne produkter fra Iveco i Leverandøroversigten

Bilerne er ikke bare lydløse, men også miljøvenlige, da de kører på ren el, når de kommer ind i de udvalgte grønne zoner. Dette styres via GPS, således at bilen selv ved, hvornår den skal skifte fra diesel til electric. Kun når batterierne kommer under 8%, vil det være muligt at køre med diesel ud af de afmærkede zoner.”Jeg er blevet rigtig glad for det”

Bilerne er leveret af Bache A/S i Aarhus til Johs Sørensen & Sønner, som blev udvalgt af Aarhus Kommune til at udføre dette job, da de havde den mest grønne og støjsvage løsning.

Den ene af bilerne køres af storskraldschauffør, John Rasmussen, fra Johs Sørensen & Sønner. Han er blevet meget positiv overfor bilerne:

”Jeg var vant til at køre dieselbiler og derfor temmelig skeptisk i starten, men nu er jeg blevet så glad for at køre dem, at jeg ville vælge el fremfor diesel”.

Bilerne er bygget på en 2,3 l dieselmotor med 156 hk, som driver bilen frem til byen, hvorefter dieselmotoren slukkes, og elmotoren tager over.

Op til 50 km på el

Bilerne oplader batterierne under kørsel samt ved plug-in opladning. Johs Sørensen & Sønner kører hver dag 10 km. til og fra byen, hvor bilerne således har mulighed for at oplade ved at køre i generator-funktionen. Når bilerne er fuldt opladet, kan de køre op til 50 km. på rent el med en hastighed på op til 75 km./t.

”Når vi i løbet af en arbejdsdag tømmer bilerne udenfor Aarhus i Hasselager, giver det os yderligere 8-10 km. at oplade bilerne i”, fortæller John Rasmussen. På disse kilometer vil bilerne typisk oplade 8-10%, hvorefter de kan køre yderligere halvanden time på rent el, når de kører i eco-mode.

Når de står stille hjemme på holdepladsen, sættes de i en stikkontakt for yderligere opladning. Her kan man på bilens kontrolpanel følge, hvor lang tid der resterer, før bilen er fuldt opladt. Dette kan desuden følges via en app, der indtil videre fås til Android-telefoner.

Udstyret med elektrisk lift

Selve designet af bilerne er udviklet i et samarbejde mellem Bache A/S, Johs Sørensen & Sønner samt Aarhus Kommune for at finde den mest optimale løsning til udførelsen af jobbet.

Bilerne er bl.a. udstyret med en lift, der ligesom motoren, er drevet af el og kan løfte 750 kg., hvilket svarer til, hvad bilen kan laste:

”Liften var en udfordring, da batteripakken sidder under bilen, hvilket gør, at man ikke kan montere en traditionel lift pga. underkøring. Vi fik løst dette med en elektrisk lift fra D´Hollandia” fortæller salgskonsulent Benn Søgaard Jensen fra Bache A/S.

Bilerne er bygget på en manuel gearkasse, som dog fungerer som automatgear i el-mode. Fabrikanten har efterfølgende produceret hybridbilerne med Ivecos populære Hi-Matic gearkasse, som dog indtil videre kræver, at bilerne holder stille for at kunne skifte fra el til diesel og omvendt.

Certificerede mekanikere i Aarhus

På værkstedet hos Bache A/S i Aarhus har de i øjeblikket to certificerede mekanikere, der kan reparere hybridbilerne. De er på nuværende tidspunkt de to første i Iveco i Danmark, der er uddannede til at arbejde på hybridbiler.

”I takt med at efterspørgslen forhåbentlig stiger på hybridbiler i Danmark, vil man kunne opleve flere og flere mekanikere, der er certificeret inden for arbejdet med hybridbiler” slutter Benn Søgaard Jensen.

Følg os på Facebook   facebook    - og Linkedin  linkedin icon

Vi anvender webstatistik og cookies med det formål at optimere hjemmesiden. Vi deler statistiske oplysninger med tredjepart med det formål at udvikle hjemmesiden og vores forretning. Vi sælger ikke dine personlige oplysninger til tredjepart.